I 'Lys efter mørke' tager middelklasseparret Juan og Natalia med deres børn fra byen ud til en fjerntliggende landsby i Morelos, hvor Juan har bygget et komfortabelt hjem til familien.

Juans temperament går over gevind, da han næsten slår familiens hund ihjel, efter den ikke opfører sig ordentligt. Han meldes derfor til et selvhjælpsprogram, hvor han afslører, at han er afhængig af internetporno.

Minder og drømme begynder snart at smelte sammen for Juan, og han ser bl.a. en dæmonisk, rød skikkelse for sig samt husker (eller forestiller sig) en sær episode med sin kone i en sauna.

Den mexicanske film ’Lys efter mørke’ er ikke en konventionel film. Det er et drama om en mands drømme, fantasier, minder, forhåbninger og frygt.

Filmen består af sekvenser fra både fortid, nutid og fremtid og er både blevet sammenlignet med Andrei Tarkovskys ’Spejlet’ (1975) og med et ekspressionistisk maleri, hvor malerens egen erfaring, hedeste drømme og største frygt skinner igennem mange lag af maling.

’Lys efter mørke’ er nemlig delvist baseret på Carlos Reygadas egne oplevelser, og filmen var i konkurrence i Cannes i 2012, hvor Reygadas vandt prisen som bedste instruktør.