Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Hjortestien (DVD)
Hjortestien  (DVD)
Beskrivelse:
Prisbelønnet instruktør er tilbage med endnu et mesterværk.
 

Fremtidsambitioner møder fortidsrødder i en naturskøn egn med vildtvoksende wasabi omkring en lille by blot et par timers kørsel fra Tokyo i Ryûsuke Hamaguchis nye drama Hjortestien. Filmen var nomineret til Guldløven på Venedig Film Festival 2023, hvor den løb med ikke mindre end fem store priser, bl.a. Grand Jury Prize. Instruktøren er kendt for Drive My Car, som udover eksempelvis en Bodil-nominering her i Danmark ganske sensationelt var nomineret til hele 4 Oscarstatuetter, hvor den efter uddelingen kunne hjemtage prisen for bedste internationale film. Forinden så vi fra Hamaguchis hånd den mere intime Japanske fortællinger, der med sin sanselige stil ligeledes var nået frem til danske biografer, hvor også den nød ganske smuk succes.

Takumi og hans datter Hana lever en fredsommelig tilværelse i samhørighed med naturen omkring den lille by Mizubiki, sådan som familierne omkring ham har gjort i generationer. En dag kommer to repræsentanter for en større virksomhed til byen for at holde møde med indbyggerne. Her præsenterer de planer om at indrette en luksuriøs campingplads efter helt moderne standarder, ’glamping’ i en sammentrækning af ’glamour’ og ’camping’, som vil tilbyde bymennesket en flugt fra dagligdagen og ud i naturen. Det står hurtigt klart, at forandringerne vil få betydning for økosystemet, ikke mindst den lokale vandforsyning fra bækkene, som lader til at have en helt særlig virkning. Da mødet har karakter af orientering mere end et ønske om samarbejde og gensidig forståelse med manglende svar på helt centrale spørgsmål, skaber det en uro, der på sælsom vis forplanter sig helt ud i selv de mindste celler og krystaller.

Udover priserne i Venedig har filmen været nomineret til bedste film på både Chicago, Denver og Haifa International Film Festival foruden flere øvrige og vandt på London Film Festival tilbage i oktober 2024.
 

Pris99,00  DKK
På lager Lev. 1-3 dage dage

  
Originaltitel
Aku wa sonzai shinai
Medvirkende
Hitoshi Omika, Ryô Nishikawa, Ryûji Kosaka
Instruktør
Ryûsuke Hamaguchi
Produktion
Japan 2023
Originaltitel
Aku wa sonzai shinai
Medvirkende
Hitoshi Omika, Ryô Nishikawa, Ryûji Kosaka
Instruktør
Ryûsuke Hamaguchi
Produktion
Japan 2023
Udgivelsesdato
3. februar 2025
Spilletid
102 min.
Format
Anamorfisk Widescreen
Alder
11 år
Ekstramateriale
Trailer, trailershow, slideshow
Audio og undertekster
Japansk Dolby Digital 5.1 Danske undertekster
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.