Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Kalaha "Mystafa” (LP)
Kalaha "Mystafa”  (LP)
Beskrivelse:

Kalaha viser modig og anarkistisk leg med genrer og musikalske traditioner på nyt album

Selvom COVID-19 fik lukket ned for globetrotter-bandet Kalaha's internationale rejseaktivitet, har bandet med Mystafa skabt et album, der byder på møder med kulturer og traditioner fra hele verden.
Kalaha er kendt for at være evigt udforskende i deres søgen efter musikalske grænseområder og  geografiske spektre. Som live-band er de medrivende og højenergiske, og er kendt for at sætte ild i dansegulvet og bringe publikum i trance. Til det bruger bandet elementer fra alt fra syre-rock og improviseret jazz til anatolsk funk og acid techno.
Nu er Kalaha klar med endnu et velproduceret, genre-omvæltende album-udspil, som bl.a. indeholder forårs-radiohittet “Dans Det Op”, hvor gruppen får hjælp af danmarks  psych-rock konge, den tour-aktuelle Uffe Lorenzen. På pladen, som er produceret af bandets ene halvdel, Rumpistol og Spejderrobot, finder man også den politiske funk-basker “Özgürüm Ben”, der pt. ligger i rotation på  P6 Beat og som inddrager bandets tilbagevendende samarbejdspartner Hilal Kaya på tyrkisk vokal.
Mystafa besøger Kalaha alle fire verdenshjørner: der er brasiliansk samba vestfra, tyrkisk 70'er musik østfra, afrikansk highlife og ørkenblues sydfra, og Lorenzen samt den albumaktuelle folk-sanger Hjalte Ross nordfra.
Kalaha formår at skabe et helt unikt univers af lydbilleder og -elementer, hvor man som lytter i det ene øjeblik er på hæsblæsende biljagt igennem bazaren i Istanbul og i næste nu svæver i rummets  kosmiske evighed - for så at lande midt i en kærlighedsceremoni i Mali med Moussa Diallo som ypperstepræst.
Særligt titelnummeret viser en vidtfavnende musikalsk spændvidde og sans for både tyngde og alvor, men også for humor, hvilket ifølge bandet selv er en vigtig bestanddel i deres fællesskab og musikalitet.
 

TRACKLISTE:
Side 1

Hospabit (03:11)
Özgürüm Ben (04:22)
Featuring Hilal Kaya
Hurt You Once Again (04:12)Featuring Hjalte Ross
Dans det op (03:09)
Featuring Uffe Lorenzen
Truffle Soil (04:14)
Side 2
Laga Luga (03:41)
Featuring Hilal Kaya
Vivo (03:28)
Jigi Fa (04:18)
Featuring Moussa Diallo
Eymen (03:25)
Featuring Hilal Kaya
Mystafa (04:37)
 

LINE-UP:
Niclas Knudsen - Guitar, el-bas, talk box & vokal
Emil de Waal - Trommer, percussion,
elektronik & vokal
Jens "Rumpistol" Christiansen – Synths, würlitzer, programmereing & vokal
Mikael "Spejderrobot" Elkjær – Synths, programmering & vokal
 
Gæste vokalister på pladen:
Hilal Kaya, Moussa Diallo, Hjalte Ross, Uffe Lorenzen, Maria Køhnke, Kill J, Peter Lopes Andersson, My Wittenburg Berents, Lærke Viola Lentz Milani & Kirsten Louise Bidstrup Hemmingsen
 


 

Pris149,00  DKK
På lager Lev. 1-3 dage

  
Titel
Mystafa (LP)
Artist
Kalaha
Label
April Records
Katalognr.
APR081LP
Titel
Mystafa (LP)
Artist
Kalaha
Label
April Records
Katalognr.
APR081LP
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.