Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Kalaha ”Mandala” (LP)
Kalaha ”Mandala”  (LP)
Beskrivelse:

Når Kalaha stævner ud, så knitrer, bobler og knaser det, så ingen rigtig ved, om det er malinesisk ørkenrock fra Råbjerg Miles nomadefolk, verdensmusik fra din storebrors gamle Amiga eller en iransk bryllupsfest, hvor Daft Punk og Chick Corea bliver gift - med Ali Farka Toure som ceremonimester.
 
Kalaha har i de seneste år lagt sig i førertrøjen, når det kommer til den totale nedbrydning af genrebegreber, og gruppen blander hensynsløst og uden slinger i valsen deres personlige musiske udtryk med hele planetens musikalske indtryk. Lytteren bliver slynget igennem en heftig omgang kalejdoskopisk festmusik, der det første øjeblik vrider sig i elektronisk gadefest for straks efter at kaste sig ud i en overstadig stammedans.
Og midt i alle festlighederne fornemmer man samtidig en eftertænksom tilgang til lyden af en globaliseret verden. Man er ikke i tvivl om, at Kalahas musik råber dig lige ind i ansigtet, at du skal løsne slipset og give dig til at danse. Men når man lytter efter, hvisker den også helt stille til dig, at hele verden er en legeplads, og du er inviteret til en tur i det musikalske klatretårn, hvor udsigten fra toppen er et festfyrværkeri af lyd, leg og filantropisk elektro-etno-jazz.
 
 

 

Pris179,00  DKK
På lager Lev. 1-3 dage

  
Titel
Mandala (LP)
Artist
Kalaha
Label
DME
Katalognr.
DMELP 11127
Titel
Mandala (LP)
Artist
Kalaha
Label
DME
Katalognr.
DMELP 11127
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.