Farvel til Afrika
49,00 kr.
Da kolonimagterne måtte give slip på det afrikanske kontinent i 60’erne, drog dokumentaristerne Gualtiero Jacopetti og Franco Prosperi ud for at vise verden de gruopvækkende konsekvenser heraf. “Farvel til Afrika” er et vidnesbyrd om de brutale kampe og overgreb der fulgte i kølvandet på striden om magtbalancen på afrikanske kontinent.Før “Farvel til Afrika” havde instruktørerne Jacopetti og Prosperi udforsket dokumentarfilmgenren med de anmelderroste “Mondo Cane”-film (udgivet af Homeuniverse). Men det skulle gå anderledes med “Farvel til Afrika”. Filmen var for stærk kost for det amerikanske marked, hvor den blev tvunget ud af biograferne kort efter premieren, men også i de danske medier skilte den vandene. Mens nogle tidsskrifter fandt den “ækel, konstrueret og tendentiøs” (BT) eller ligefrem “umådelig skadelig” (Sønderjyden), beskrev andre den som “rystende, men mesterligt lavet” (Randers Amtsavis) eller som en ærlig og hudløs skildring af livet (“Men er sandheden ikke netop grusom, brutal og ond?” (Jydske Tidende)).En ting er dog sikkert: “Farvel til Afrika” er kontroversiel – også i år 2010.“Er filmen relevant her halvtreds år efter? Uden tvivl! Afrika er stadig et kontinent, der lever med efterdønningerne af kolonimagternes imperialisme, og så længe så mange afrikanske lande klassificeres som u-lande – så er filmen hamrende aktuel!” – Helle Perrier, On-z.dk
- Africa Addio
- Various
- Gualtiero Jacopetti og Franco Prosperi
- Italien – 1966
- 1. september 2010
- 128 minutter (Unrated version)
- 2.35:1 Anamorfisk widescreen 16:9
- 15 År
- Trailers, TV-Spot, slideshows, trailershow m.m.
- Engelsk Dolby Digital

