Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Uffe Lorenzen - Galmandsværk (CD)
Uffe Lorenzen - Galmandsværk (CD)
Beskrivelse:

Uffe Lorenzen (alias Lorenzo Woodrose) er frontfigur i Baby Woodrose og Spids Nøgenhat, men fremover vil han udgive plader og spille koncerter under sit eget navn og synge på dansk. Det første resultat er soloalbummet Galmandsværk, der udkommer den 10. november på Bad Afro Records. Skitserne til albummet blev skabt på en ferie på den lille vulkanø Gomera ud for Marokkos kyst, hvor han boede på et lille værelse med havudsigt og ikke lavede meget andet end at skrive musik i 10 uger.

Uffe Lorenzen: ”Jeg havde brug for at starte et nyt kapitel, og lave noget andet musik end jeg plejer. Jeg fik muligheden for at rejse i nogle måneder sidste vinter, som jeg valgte at bruge på at kigge på havet og skrive dansksprogede sange. Jeg synes, at jeg har fundet mit eget sprog og måske en mere personlig vinkel end før. Jeg oplever, at det stadig er en udfordring at skrive på dansk, men jeg føler, at det mere ærlige udtryk kræver en mere ærlig indpakning, og i den sammenhæng føles navnet Lorenzo Woodrose overfladisk”.

Galmandsværk indeholder 10 sange, der stritter i mange retninger. Mest af alt lyder pladen som hvis Baby Woodrose, Spids Nøgenhat og Dragontears fusionerede og skabte noget nyt. De fleste sange er akustisk baseret, og der er mange eksotiske instrumenter som drejelire, sitar, tablas, violin og så selvfølgelig en portion fuzzguitar. Der er ni originale Uffe Lorenzen skæringer samt en fortolkning af ”Sang Om Merværdi”, der er skrevet af Benny Holst med tekst af Jesper Jensen.

Uffe Lorenzen: ”Jeg tror, at jeg er nået til et punkt, hvor jeg er nødt til gøre tingene lidt anderledes end jeg plejer, hvis processen skal være interessant og motiverende for mig. At skrive på dansk var kun én ud af mange udfordringer. Vi har prøvet at holde os til akustiske instrumenter og med vilje undgået de sædvanlige faldgruber ved at starte med en akustisk guitar og en vokal i stedet for rocktrommer og guitarsoloer. Det har gjort, at albummet er endt et helt andet sted end noget andet, jeg har lavet før”.

Galmandsværk er indspillet og mixet 100% analogt på bånd. Ingen digitale studietricks eller brug af pro-tools. Albummet er produceret af Uffe Lorenzen, Anders Onsberg og Anders Kjærgaard i det fantastiske STC studie i det nordvestlige København. Flemming Rasmussen har masteret skiven i sit Sweet Silence studie. 


 
Pris149,00  DKK
På lager Lev. 1-3 dage

  
Titel
Galmandsværk(CD)
Artist
Uffe Lorenzen
Label
Bad Afro
Katalognr.
AFROCD 052
Titel
Galmandsværk(CD)
Artist
Uffe Lorenzen
Label
Bad Afro
Katalognr.
AFROCD 052
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.