Rumænske Matthias arbejder på et slagteri i Tyskland, men er nødt til at stikke af få dage før jul, da han giver en racistisk formand et hårdt slag i ansigtet efter at være blevet kaldt en doven sigøjner. Hjemme i den lille by i den transsylvanske region er han pludselig selv gået hen og blevet en fremmed overfor sin kone Ana og sønnen Rudi, der kort forinden er blevet traumatiseret efter en mystisk begivenhed ude i skoven, som har efterladt den 8-årige dreng tavs og bange. Hvad har den lille dreng set? En farlig fremmed, måske et vildt dyr eller er det nærmere, som en senere tegning angiver, et dystert forvarsel?

Matthias forsøger alt for at mande sin søn op, rive ham ud af Anas overbeskyttende favntag, men den skræmte dreng viger bort. Matthias har desuden rigeligt at se til, da hans syge, gamle far Otto ikke er i stand til at tage vare på sig selv og får brug for en hjernescanning, som ligger til grund for filmens originaltitel, for at klarlægge hvad, der ligger under overfladen. Herudover får han sit hyr med elskerinden Csilla, som i hans fravær er gået hen og blevet leder af en lille brødfabrik, der trods EU-støttemidler i mangel af lokal arbejdskraft, har måttet søge hjælp langvejs fra. Således ankommer to arbejdsomme mænd fra Sri Lanka, som det meste af lokalbefolkningen straks fatter antipati mod. Samfundet er ellers rigeligt multietnisk, tysksprogede og etniske ungarer har boet side om side i fordragelighed med rumænere de seneste mange år, men nu begynder det at koge over. Xenofobi er afsky, foragt eller ligefrem frygt for fremmede kulturer og lige netop her i det gamle Transsylvanien, Bram Stokers Dracula-land, ulmer det store had og man øjner bestemt også referencer til Mary Shelleys Frankenstein, da hele byen samles til et stormøde. Herefter er der ildevarslende nyt.

Cristian Mungiu er født i Iasi, Rumænien, i 1968. Hans debutfilm Occident fik premiere i Cannes i 2002 i Director’s Fortnight-kategorien og blev en publikumssucces i hjemlandet, mens hans næste film året derpå ikke blot vandt ham Guldpalmen for bedste film men også international berømmelse og anerkendelse blandt både kritikere og publikum. I Danmark blev 4 måneder, 3 uger og 2 dage set af hele 11.000 i et relativt beskedent antal biografer. Filmen vandt adskillige priser som årets bedste film rundt om i verden og bl.a. European Film Award for både bedste film og bedste instruktør. Mungiu vendte tilbage til Cannes i 2009 som manuskriptforfatter, producent og medinstruktør på Den gyldne tid og som manuskriptforfatter og instruktør på Dupa dealuri (Beyond the Hills), der ikke kom op i de danske biografer. Filmen modtog to priser i Cannes for hhv. bedste manuskript og bedste kvindelige skuespiller. I 2016 præsenterede han sin femte film på den franske riviera, Prøven, for hvilken han vandt prisen for bedste instruktør, foruden denne film også var blevet nomineret til Guldpalmen.

Skuespillerne i hovedrollerne er for os ukendte men alle professionelle, mens birollerne er besat af nye ansigter