Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Gustaf Ljunggren/Emil de Waal "Stockholm København" (CD)
Gustaf Ljunggren/Emil de Waal  "Stockholm København" (CD)
Beskrivelse:

Et musikalsk makkerskab der har eksisteret siden slutningen af 90’erne. Et musikalsk  venskab hvor dialogen aldrig stopper. En duo der fortsætter med at udvikle sig. Det er Gustaf Ljunggren og Emil de Waal. De er aktulle med deres tredje album. Ligesom på de foregående albums bevæger de sig ubundet rundt i genrer og stilarter. Der er en tidløs stemning. Her er jazz, ambient, americana og soundscapes en del af fundamentet som de bruger for at skabe rolige filmiske stemninger, bølgende klangflader og knitrende følelser. 
Musikken er nyskrevet af dem i fællesskab og som titlen Stockholm København indikerer, er det en plade som hylder de byer, som de er vokset op i. Pladen afsluttes iøvrigt med en liveindspilning fra Belgien, hvor de spiller Ljunggrens Pirates, som også var med på den første plade de lavede sammen med Nulle i 2014. Det er en fantastisk finale på endnu et bemærkelsesværdigt album fra Gustaf Ljunggren og Emil de Waal.
 
Emil de Waal er med i Kalaha, udgiver musik sammen med Spejderrobot og fik for nylig Ben Webster Prisen. Han har spillet pop, rock, electronica og fusion. I 1999 dannede han sammen med trommekollegaen Jonas Johansen, Band Mrazem. Her kom Gustaf Ljunggren med. De har fortsat deres musikalske samarbejde i Emil de Waal +, hvor der har været mange forskellige musikere ind over. Samarbejdet med Elith “Nulle” Nykjær er dog i en helt særlig kategori, hvor det er blevet til adskillige plader, mange koncerter og
en DMA Jazz pris.
 
Gustaf Ljunggren er multiinstrumentalist i ordets fornemste betydning. Han spillede saxofon i sine unge dage. Men har fokuseret på forskellige instrumenter med strenge og tangenter de sidste mange år. Sidste år udgav han den roste plade Floreana, sammen med den islandske stjernebassist Skúli Sverrison. Han er sideman i mange forskellige projekter, hvor der er brug for en utraditionelt tænkende musiker, som feks. C.V. Jørgensens liveband eller Spot Festivalens Naked Sessions, hvor han har lagt den musikalske bund for en lang række yngre danske vokalister.
 
Trommeslageren Kresten Osgood har leveret en omgang veloplagte linernotes til pladen.

TRACKLIST:
Sangur (3:52)
Stockholm København (5:09)
Glar (5:44)
Kyklop (4:21)
Imnum (4:50)
At Line Level (5:24)
Fever Revisit (6:28)
Pirates (5:12)
 
 
LINE-UP:
Gustaf Ljunggren– Fender Rhodes, Synthesizers, Guitars, Programming, Bass
Emil de Waal– Acoustic and Electronic Drums and Percussion, Electronics,
Programming
 


 





Pris99,00  DKK
På lager Lev. 1-3 dage

  
Titel
Stockholm København (CD)
Artist
Gustaf Ljunggren/Emil de Waal
Label
April Records
Katalognr.
APR114CD
Titel
Stockholm København (CD)
Artist
Gustaf Ljunggren/Emil de Waal
Label
April Records
Katalognr.
APR114CD
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.