Udøvende kunstnere forventes at holde sig til en disciplin. Det forvirrer og slører, når en oprørsk sjæl nægter at lade sig indordne og frimodigt bevæger sig ind på fremmed territorium. Det kræver vovemod og en god portion fandenivoldskhed at overskride de usynlige, men massive barrierer, der findes mellem de kasser, det er så praktisk at putte de enkelte kunstnere i.

Begge dele besidder digteren og sangskriveren Claus Handberg heldigvis. For ham er digtning og sangskrivning to alen af et stykke, selvom han både respekterer og forstår forskellene: ”Poesi er på en og samme gang en både friere og strammere disciplin”, fortæller Handberg, ”hvor sangskrivningen kalder på et mere direkte sprogligt udtryk, der i bedste fald går lige i lytteren. Naturligvis hjulpet på vej af det musikalske, der som bekendt altid når øret først.”

Claus Handberg debuterede i 2001 som digter med samlingen 320 pund og siden har yderligere tre digtsamlinger konsolideret hans ry som en af rigets mest sprogbevidste og udfordrende lyrikere. Parallelt hermed har han plejet en karriere som sanger/sangskriver, hvilket i 2009 resulterede i albummet In a Sense, hvilket fik en anmelder til at udbryde, at ”Handberg absolut har orden i sagerne”, og at ”de afdæmpede, eftertænksomme sange” afsynges med ”en fin, lidt nasal og småhæs stemme.”